Midtjylland

Ledige jobs i Midtjylland: Gl. Skovridergaard i Silkeborg – Skarrild Sinatur Hotel – Hotel Randers – Hotel Sabro Kro – Restaurant GHRELIN Aahus – Kystvejens Hotel Grenaa – Fru Larsen Hotel/ Restaurant – Molskroen i Ebeltoft – 


 

Natportier i receptionen på Gl. Skovridergaard

Marienslundsvej 36 – 8600 Silkeborg – Telf. 87225500

Natportier i receptionen på Gl. Skovridergaard

Vi søger en ny deltidsmedarbejder til receptionen, som vil passe vores gæster og hus om natten.  

Vores reception er en nøglefunktion, og her møder vores gæster typisk den første ansatte, som skal give vores gæster en god start på deres ophold hos os. Du skal derfor være imødekommende af natur, have let til smil og være i besiddelse af et dygtigt service-gen.

Arbejdsopgaverne omfatter:

  • Gæstebetjening ved receptionsskranken
  • Passe telefon og mail
  • Hjælpe i baren
  • Rengøring
  • Dække op til morgenmad

Du skal være over 18 år, have flair for IT, så du hurtigt kan sætte dig ind i vores hotelsystem og gerne kende office-pakken.
Dansk mundtligt og skriftligt og engelsk mundtligt er ligeledes en forudsætning. Der vil være travlt i perioder af din vagt, så du skal kunne holde hovedet koldt og bevare overblikket.

Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden på tværs af afdelingerne og passer godt på hinanden.

Vi tilbyder en deltidsstilling med 25 timer om ugen, og arbejdstiden vil typisk være fra kl. 21 om aftenen til kl. 7 om morgenen. Derudover kan der være mulighed for flere timer ved ekstra nattevagter, eller hjælpe i nogle af vores øvrige afdelinger.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, så send gerne en ansøgning til job@glskov.dk att. Birgitte Ahler. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du sende en mail til birgitte@glskov.dk eller eventuelt ringe på 87225500.

Gl. Skovridergaard ligger smukt omkranset af skov og søer i sin egen park i Silkeborg. Den tidligere kuranstalt rummer i dag 5-stjernede konferencefaciliteter, 4-stjernet hotel og et køkken i særklasse – herunder Restaurant Orangeriet. Hotellet er med i den eksklusive kæde BW Premier Collection, under verdens største hotel familie Best Western, og har 65 værelser.

Gl. Skovridergaard er det ene af 2 hoteller, der drives af Ferskvandscentret.

Læs mere om hotellet


Skarrild Sinatur Hotel – Sdr. Ommevej 4 – Skarrild – 6933 Kibæk, Herning – Telf. 97196233.

 Tjener søges til Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference

Vil du være en del af en grøn virksomhed i vækst med gode værdier, attraktive personalegoder og godt kollegaskab?  Så er du måske den dygtige tjener, vi mangler på Skarrildhus ved Herning!

Her får du en vigtig rolle i den daglige drift af vores restaurant samt konference- og selskabslokaler og bliver en del af et dedikeret team. Sammen skal I sikre, at vores gæster får en god og nærværende oplevelse, der giver dem lyst til at komme igen.

Du skal være med til at videreformidle de gode historier om Sinatur og vores bæredygtige, gastronomiske koncept til vores gæster. Gastronomi er én af de tre kerneværdier, der danner udgangspunktet for hele vores forretning, og vi har Det Økologiske Spisemærke i sølv, som betyder at 60-90 % af vores mad- og drikkevarer er økologiske.

Læs hele opslaget her


Vi glæder os til at få en ny kollega, er det dig?

Hotel Randers & Brasserie Mathisen søger en ny kok M/K i køkkenet.
Hotel Randers er et moderne hotel med en lang og spændende historie. Stedet rummer 84 værelser, møde- og konferencefaciliteter, smukke selskabslokaler, Brasserie & Lounge. Vores mad er hjemmelavet med fokus på smag, farver, sæson, variation og økologi.
Der er mange forskellige opgaver; indenfor varmt, lunt, koldt og klassisk smørrebrød.

Vi søger dig, hvis du kan sige ”ja tak” til følgende:

  • Du er udlært kok og kan dit håndværk
  • Du kan lide volumen, travlhed og gang i den under service
  • Du arbejder struktureret og effektivt samt sikrer kvalitet fremfor alt
  • Du er positiv og har et godt og smittende humør
  • Service, smil og gåpåmod er en naturlig del af din personlighed
  • Du er god til elever og giver gerne din erfaring videre

VI TILBYDER

  • Løn efter kvalifikationer
  • Gode arbejdsforhold og overenskomst
  • Søde og dygtige kollegaer
  • En arbejdsplads hvor du får mulighed for at være med i en spændende og udfordrende udviklingsproces på et af Danmarks mest prestigefyldte og historiske hoteller
  • Et sundt arbejdsmiljø hvor respekt for maden og kollegaer er i centrum

ANSØGNING & CV
Mail til Kasper Kristensen på kk@hotel-randers.dk mærket: ”Kok”

Eventuelle spørgsmål rettes til Kasper enten via mail eller på T: 86 42 34 22. 

Ansættelse snarest muligt.


Hotel Sabro Kro * * * * – Viborgvej 780 – 8471 Sabro – Telf. 86948922

MONTRA HOTEL SABRO KRO

ER DU VORES NYE SMILENDE OG IMØDEKOMMENDE TJENER?

Vi mangler en tjener, som vil hjælpe os med at bevare vores høje serviceniveau – med smil og godt humør. Er det dig?

Vi er på udkig efter en tjener, der har det bedst i en alsidig hverdag. Hos os vil du få en bred palette af opgaver, bl.a. med servering af buffet, betjening af selskaber, à la carte-serveringer og håndtering af konferencer. Vi er et stærkt team af dedikerede mennesker, og vi søger én med samme indstilling til arbejdet. Det er vores mål at hver enkelt gæst føler sig hjemme på Montra Hotel Sabro Kro, og den følelse skal du understøtte med din positive og imødekommende personlighed.

Vi søger en kollega, der kan arbejde ansvarsfuldt med egne opgaver, men som også formår at være en aktiv del af teamet. Hvis du har god ordenssans og er serviceminded, vil du passe godt ind.

Det er et krav at du er faglært tjener og kommer med erfaring fra hotel, konference, à la carte eller lignende.

Er du den, vi søger?

Send din ansøgning med vedlagt CV til Hoteldirektør Thomas Weifenbach Jensen på twj@montrahotel.dk eller kontakt ham på telefon 2814 8333 og hør nærmere.

Vi indkalder kandidater til samtale løbende og opfordrer derfor til at søge stillingen hurtigst muligt.

Læs hele opslaget her


Ghrelin  Søger kok, Århus
Med en udvidelse af lokaler samt ambitioner, følger der også andre udvidelser. Derfor søger vi kontakt til friske, faglige og ambitiøse unge mennesker.
Med åbning februar 2022, står vi og skal udvide teamet, vi søger derfor en nye kræfter til køkkenet.
Med forståelse for god service, kvalitet og faglighed. Samt lyst til at have indflydelse og medejerskab for produktet og oplevelsen.
Vi tilbyder en arbejdsplads med fokus på arbejdsmiljø, samarbejde og læring. Vi vil gerne udvikle os, og ser derfor gerne nye medarbejder ønsker det samme.
Hvis det kunne være i din, eller en du kenders interesse så send gerne en mail på Anders@ghrelin.dk
Vi tager de rigtige kandidater ind tidligere for oplæring og indkøring i systemer, hvis det kunne være aktuelt. Lige ledes venter vi også på de rigtige kandidater.
Ser frem til at høre fra dig/jer
Hilsen.
Anders Kuk
Ghrelin Gourmet Restureant
Århus C
Anders@ghrelin.dk
Tlf: 61 46 33 98.

NYTÆNKENDE KOK SØGES – Kystvejens Hotel – Grenaa

Vil du med på en spændende og udviklende rejse?
Værtskab, service og god gæstekontakt er vigtige ingredienser på Kystvejens Hotel og Konferencecenter. På grund af højt aktivitetsniveau søger vi endnu en kok, der kan tage del i at sikre glade gæster, der ønsker at berette om stedets service og gode madoplevelse. Som kok på Kysthotellet vil du få en spændende hverdag med masser af gæster, udviklingsmuligheder, udfordringer og gode kollegaer.

Klik her og se hele opslaget


Fru Larsen Hotel/restaurant – Østergade 1 – Laurbjerg – 8870 Langå – Telf. 86468388

Fru Larsen Hotel og Restaurant søger Kokkeelev
Vi søger en Kokkeelev med opstart hurtigst muligt
Har du lysten til at være med til at starte din uddannelse sammen med et nyopstartet hold, og på samme tid have stor indflydelse på daglige beslutninger?
På Fru Larsen, vil fokusset være at gæsten skal være centrum og værtskabet være i højsædet.

Molskroen – Hovedgaden 16 – 8400 Ebeltoft – Telf. 86362200
Molskroen søger kokkeelever!
Til kommende sæson søger Molskroens Gourmet restaurant kokkeelever.
Da flere af vores elever lige har afsluttet uddannelse, kan vi nu tage nye friske unge mennesker ind.
Du skal være klar på at tage en uddannelse på en af Danmarks sjoveste og mest travle lærepladser.
Du kommer til at prøve det hele; Gourmet på nationalt højt niveau, selskaber, frokost, brunch, afternoon tea og meget mere. Du får derfor en meget komplet uddannelse hos os, og det er normalt at vores elever tager hele sin læretid hos os.


***